Den store kantine med de mange små detaljer
Flere gange under vores rundtur i kantinen hos Aarsleff-koncernens nye domicil i Glostrup, lyder det spontant fra Thomas Nygård Nielsen: ”Jeg forstår ikke, at den ikke findes i alle kantiner!” Thomas er køkkenchef, og han peger ikke på eksempler fra perlerækken af køkkenets store maskiner, men på bl.a. en lille pastamaskine, en lille ismaskine, en kødhakker og et vaffeljern. ”Dem bruger vi ude blandt gæsterne, så vi kan få en snak om, hvad vi laver, og hvorfor vores mad smager, som den gør. De skal opleve, at det er håndværk med gode råvarer. Og vi får vist, at vi er til at tale med.”
Thomas har flere gode pointer på turen rundt – bl.a. om gæsteoplevelser uden kø, det gode køkkenjob og en anderledes buffetanretning.