Ny bar og varm linje på kendt Arp-Hansen hotel
I 25 år har Philips far, Mate Vuksic, forpagtet restauranter i Arp-Hansen Hotel Group – bl.a. Hotel Imperial og Nyhavn 71. I dag er det både far og søn, der står for koncepter og drift, og i oktober kunne de føje driften af Brasserie Hugo og konferenceaktiviteterne på det historiske og elegante Phoenix Copenhagen i Bredgade til listen.
Hotellet står selv for morgenbuffeten, men frokost, middag og konferencebespisning er lagt i hænderne på Vuksic-familien. Arp-Hansen ønskede et koncept, der både kunne skabe liv og signalere kvalitet som en del af hoteloplevelsen. Det krævede nytænkning i køkkenet, fleksibilitet i restaurantindretningen og en bar i særklasse – for både gæster og medarbejdere.
Syn for sagen
Philip Vuksic var på udkig efter småting, da han besøgte BENT BRANDT i Bådehavnsgade, men det var den store flotte bar i showroomet, der tog opmærksomheden. Da konsulent Tine Meldgaard efterfølgende præsenterede ham for baren, som hun og Projektafdelingen har lavet på Skodsborg Kurhotel, var han klar over, at det var løsninger, der byggede på en stor viden om arbejdsgange og fornemmelse for behov.
Det blev til det samarbejde, som Philip og Jack Helweg Bengtsson betegner som ”en kæmpe fornøjelse”. Jack er senior teknisk chef hos Arp-Hansen Hotel Group. Med 37 års erfaring i hotelbranchen kender han værdien af samarbejdspartnere, der ved, hvad de taler om, og som forstår, at i ombygningsprojekter møder man uforudsete udfordringer, der bare skal løses.
Udfordringer, som Tine og projektleder fra BENT BRANDT, Jannick Bjørn Jensen tog sig af. Ifølge Jack var det en proces ’med ro på hele vejen’.
Bar' velfungerende
Med Philips ønskeliste i hånden blev der udarbejdet tegninger til en helt ny bar, der integrerer alle funktioner til kaffebrygning og mix af drinks, servering af spiritus og øl. Det sker i et U-formet diskarrangement, hvor tjeneren kan nå begge sider.
Tjeneren har alt det, der skal bruges til den enkelte funktion lige ved hånden, og meget er indbygget i den rustfrie ståbordplade:
Indbyggede funktioner i den rustfrie stålbordplade:
- Glas- og kandeskyl
- Drypriste
- Ingrediensbokse
- Skæreplade
- Afkølet kar til isterninger
- Affaldsskakte
Under disken er der skuffer og skabe til opbevaring af glas og service til de enkelte funktioner. Der er også indbygget isterningemaskine, glasopvaskemaskine og et antal backbar-moduler med glasfront fra GAMKO.
Disken er opbygget i et rammesystem, der er monteret med fronter i laminat. Sammen med et utal af flasker på en lystrappe, spejle og smagfuld dekoration har Phoenix Copenhagen fået en moderne bar, der matcher stedets elegance.
Brasserie Hugo blev løsningen på ønskerne om et restaurantkoncept med liv og kvalitet som en del af hoteloplevelsen.
Et køkken der holder
”Her møder man klassisk kokkekunst og sæsonens bedste råvarer. Menuen henter inspiration fra Middelhavet med særlig kærlighed til det italienske og franske køkken – tilsat et nordisk tvist,” fortæller Philip. ”Men med et eksisterende køkken, der var stykket sammen af et antal forskellige og ældre maskiner, var der behov for at se på funktionerne med nye øjne.”
Det blev ligeledes Tine og Jannick, der blev sparringspartnere for Philip og Jack i dén proces, og resultatet er et køkken centreret omkring en kogeø i midten af lokalet.
Alt på sin plads
”En installationsvæg i midten af kogeøen samler el og vand,” fortæller Tine. ”Øen er sammensat af moduler – kogetop, grill, stegeplade og friture fra MARENO, grill fra GRILLVAPOR og et COLDLINE frysebord. På begge sider afsluttes rækken med en RATIONAL iCombi ovn, og det hele er dækket af et emfang, der er en udbygning af et eksisterende.”
Der er installeret nyt kølebord og varmeskab, og eksisterende borde er blevet udstyret med køleopsatse.
”Vi har fået et køkken, der i den grad er en opgradering som både vi og morgenmads-holdet er rigtig glade for. Vi er klar til både private dining og de individuelle konferenceopgaver, som en ny indretning af vores tre sammenhængende restaurant- og selskabslokaler med fleksible møbler giver mulighed for. Og vi har ikke mindst fået en løsning, der kan holde i rigtig lang tid,” slutter Philip, mens Jack nikker bekræftende.