Klimakøl

”Det er 6-7 år siden, vi sidst byggede nye køle- og fryserum,” fortæller Jakob. ”Dengang valgte vi et anlæg, der bruger det syntetiske kølemiddel R134a. Men tiderne har jo ændret sig.”

Inden for en overskuelig årrække forventes det, at syntetiske kølemidler forbydes helt, og i mellemtiden pålægges de forskellige varianter større og større afgifter. Det sker i bestræbelserne på at give anlæg, der bruger naturlige kølemidler en fordel. Disse anlæg bliver derfor meget billigere i drift, men de er i dag dyrere at etablere.

”Men priserne på de klimavenlige anlæg falder meget i takt med, at efterspørgslen stiger,” konstaterer Ole og Jan, som følger udviklingen tæt. Og allerede nu giver det god mening at tænke klimakøl, når man ser på levetidsomkostningerne, supplerer Klaus. ”Vi har fokus på klimaet hos Grundfos, men der skal også være fornuft i økonomien, og derfor skal tilbagebetalingstiden for vores klimainvesteringer være mindre end 10 år.”

Og så lang tid tager det ikke, før Jakobs nye kølerum og ombygningen af ´det gamle´ er tjent hjem.

Valget af naturligt kølemiddel stod mellem CO2, ammoniak, propan og propylen. Alle er effektive kølemidler, der ikke belaster klimaet, men de 4 sparringspartnere pegede entydigt på CO2.

”CO2 er en gas, der udvindes fra atmosfæren, hvor der er uendelige mængder at tage af,” forklarer Ole og Jan. ”Gassen kan anvendes både i køle- og frysesystemer, og den er fritaget for afgifter, så anlægget er billig i drift. Og så kører et CO2-anlæg med inverter-teknologi. Det vil sige, at kompressoren regulerer sin hastighed op og ned efter det behov, der er. Den skal ikke starte og stoppe for at regulere temperaturen. Det betyder mindre slid og mindre elforbrug.” Jakob benyttede samtidig lejligheden til at få køkkenets 16 kompressorer samlet i ét anlæg, der er placeret uden for bygningen. Og som en ekstra klimadimension supplerer kompressorernes overskudsvarme nu det interne fjernvarmenet.

Med det grundige forarbejde er retningen for klimavenlig køling på Grundfos sat, og yderligere 2 kølerum med CO2 er bestilt.

Og på menuen er der klimavenlige retter til de mere end 4.000 medarbejdere.

Der er mange blå kedeldragter og mænd, der sætter pris på store portioner og et godt stykke kød. Og der er i hundredvis af unge, udenlandske ingeniører og akademikere, der vælger Grundfos på grund af den markante, klimavenlige profil. Det er en alsidig udfordring for Jakob og hans mere end 60 kolleger i hovedkøkkenet i Bjerringbro, og mens dagens varme ret er ens på alle buffeter, er de supplerende tilbud tilpasset de gæster, der arbejder på de forskellige lokaliteter i Bjerringbro og omegn.

”Der er steder, hvor vi serverer ’en klimavenlig ret’ hver dag, mens den andre steder kun er på menuen en enkelt dag om ugen,” fortæller Jakob, som også siger, at det ikke er tilfældigt, at retten kaldes ’klimavenlig’ og ikke ’vegetarisk’. For ’den klimavenlige’ kan godt indeholde kød, men så er det kød fra lokalområdet. Og så vil Jakob i øvrigt hellere, at retten vælges, fordi den er lækker og ikke fordi, den er moderne. Derfor er kokkene også ofte synlige ved buffeterne, så der kan uddeles smagsprøver på noget af det nye – og det går meget godt, konstateres det på jysk.

Jakob ved aldrig, hvor mange gæster der kommer til buffeten, og der skal være rigeligt til alle. Så den mad, der er i overskud, bliver tilbudt til medarbejderne i et internt ’To good to go’-system – en frokost-lykkepose efter kl. 14.30 til 22 kroner for sandwich eller dagens ret inklusiv salat. Og i flere år har frostbakker med 1 kilo af de varme gryderetter reddet aftensmaden hos mange travle Grundfos-familier – pris 55 kroner og 4 bakker for 200.

Og resten af den mad, kantinerne har i overskud fra ugens produktion, pakkes hver fredag af frivillige Grundfos-medarbejdere, så den kan deles ud til mennesker i lokalområdet, der har brug for lidt ekstra til weekenden. En ildsjæl fra initiativet ’Del maden’ sørger for fordelingen fra en varevogn, som Grundfos har sponsoreret til projektet.

Så madspild: næsten lig nul. Og CO2 reduceret til halvdelen i 2025 - bl.a. ved hjælp af CO2 i kølesystemerne.