Patentglas

Standardsortering

Sorter efter

  • Standardsortering
  • Laveste pris
  • Højeste pris
  • Tilføjet for nylig
  • Varenr.
Vis

Vis

  • Kampagnevare
  • Omtanke
Mærke

Mærke

  • APS
  • Arcoroc
  • Bormioli
  • Eva Solo
  • Frilich
  • Kilner
  • Le Parfait
  • San Miguel
  • Weck
Serie

Serie

  • Club
  • Emilia
  • Natural Water
  • Silhouette
Højde

Højde

  • 0-5 cm
  • 5-10 cm
  • 10-15 cm
  • 15-20 cm
  • 20-25 cm
  • 25-30 cm
  • 30-35 cm
Diameter

Diameter

  • 0-5 cm
  • 5-10 cm
  • 10-15 cm
  • 15-20 cm
  • 20-25 cm
Rumfang

Rumfang

  • 0-25 cl
  • 1-5 l
  • 5-10 l
  • 25-50 cl
  • 50-75 cl
  • 75-100 cl
Materiale

Materiale

  • Glas
  • Gummi
  • Silikone
  • Stål
Form

Form

  • Cylindrisk
  • Konisk
  • Kvadratisk
Farve

Farve

  • Blå
  • Grå
  • Hvid
  • Klar
  • Rød
81 Produkter
Viser 81 af 81 produkter

Gammeldags opbevaring og trendy servering

Bedstemor brugte dem – måske sågar oldemor. Patentglassene! Måden, som man gemte sommerens bær og frugter og havens grøntsager til de lange vintermåneder, hvor det kunne knibe med friske råvarer. Henkogt eller syltet.

Og nu: Der henkoges og syltes som aldrig før. Og fermenteres. Patentglassene har fået en renæssance uden moderne designopdateringer. Det er de samme Weck- og Bormioli-glas som dengang, der hitter. Lukket med gummiring og klammer eller med den gennemtænkte, hængslede lukning.

Fra spisekammer til piedestal

Dengang blev glassene opbevaret i spisekammeret eller bagerst i køleskabet. Nu er de helt fremme som en del af køkkenets, kantinens, caféens og restaurantens indretning.

Fordi kreativiteten i tilberedningen af de hengemte råvarer skaber fantastisk dekorative glas, der samtidig kan være lige ved hånden i det åbne køkken.

Patentglas er det synlige bevis på mad lavet fra bunden. Et signal om, at her bruger vi årstidens råvarer, og vi går ind for genbrug – et anderledes signal end opbevaring i bøtter og bokse.

Men patentglassene har også fået en anden funktion som supplement til portionsanretningernes skåle og tallerkener, barernes cocktailglas, caféernes mysli og grød, isbarernes bægre og restauranternes salatskåle.

Små patentglas

Med patentglassets sejrsgang til portionsanretning er sortimentet af små glas vokset markant, så du nu kan vælge mellem brede og lave, høje og slanke eller buttede versioner. 

De fleste små patentglas har tilsvarende låg af glas, hvor det lukkede låg ofte benyttes til anretning af tilbehør til serveringen – eller låget kan bruges som en lille glastallerken til smørret på serveringsplanken med brunch eller pålæg. Der findes også små patentglas med skruelåg eller hængslet lukning ligesom der leveres plastlåg til de små Weck patentglas.

Og så kan patentglas være tidsbesparende, når glassene på forhånd kan være fyldt op, så kun det sidste pift før serveringen mangler – mysliblandingen, der kun mangler de friske bær eller nudelsalaten, der kun skal tilsættes kogende vand f.eks.

Større og helt store patentglas

Dem vi kender – glassene med en halv eller en hel liter fyldt med syltede rødbeder, henkogte pærer og som nu rummer køkkenets specialiteter som eddikesyltede vagtelæg, syltede kantareller eller henkogte asparges.

Og så er der de store patentglas til 3 eller 4 liter og plads til lang tids forbrug af saltsyltede citroner. Der er også fermenteringssættet fra Kilner, der har plads til 3 liters eksperimenter eller stensikre successer.

Patentglas i praksis

Alle Weck-patentglas leveres uden klammer og gummipakninger – disse skal bestilles separat.
Alle patentglas tåler opvaskemaskine, men det gør gummipakninger, klammer og metalhængsler ikke.
Patentglas er fremstillet af særlig tykt glas, der tåler – 20°C i fryseren og +250°C i ovnen. Glasset tåler også mikroovn, men uden gummipakning og metallukninger. 
Husk at skylle patentglas i kogende vand, hvis de skal bruges til syltning, henkogning eller fermentering. Fyld glassene straks efter at dine råvarer er klar, og sørg for at lufte ud i glassene undervejs i henkognings- og fermenteringsprocessen.

Vi har det, du skal bruge

BENT BRANDT har et stort sortiment af patentglas fra de absolut førende producenter af de specielle produkter.

Weck er historien om 2 tyske brødre, der i 1900 gjorde deres store interesse for konservering af fødevarer i glas til en verdensomspændende succes. Siden har Wecks jordbærlogo prydet alle fabrikkens glas som garant for solid kvalitet, der tåler trykket under henkogning.

Bormioli er et italiensk glasværk med en historie, der går tilbage til 1825. Patentglas blev en del af sortimentet i 1976, og foruden det klassiske udseende produceres en serie hængslede patentglas, der er en kombination af moderne design og vintage look.

Medarbejderne i vores Isenkramafdeling kender mulighederne, og de er klar til at hjælpe dig på telefon 8930 0000.

Dine senest sete produkter