Majken Alexander Værdig Mad
Artikel
06.12.2023

Dysfagi: tilpas madens konsistens til målgruppen

Majken Alexander og Troels Jæger fra Værdigmad giver dig værktøjer til, hvordan du undgår, at maden ender i skraldespanden, fordi konsistensen ikke er tilpasset målgruppen.

Dysfagi? Ved du hvad det er? Nogle mennesker har behov for, at maden har en særlig konsistens for, at de kan spise sikkert og uden at få maden galt i halsen. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp den enkelte har brug for. Nogle personer skal blot have få ændringer i måltidet, imens andre har behov for, at maden helt ændrer struktur. Sammen med Majken og Troels skal du blive klogere på, hvordan du undgår, at maden ender i skraldespanden, fordi konsistensen ikke er tilpasset målgruppen.

Vi sætter fokus på både de danske retningslinjer og IDDSI, som er de internationale retningslinjer for, hvordan man kan kontrollere maden på forskellige konsistensniveauer, og så kigger vi på forskellene mellem de to sæt retningslinjer. Vi går i dybden med de forskellige test, vi kan anvende for at sikre os, at maden er korrekt til de forskellige niveauer. Prisen inkluderer morgenmad, frokost, materiale og kursusbevis.

På kurset lærer du bl.a. at

  • opnå en god konsistens og en god mundfornemmelse, når der er behov for at konsistensregulere maden
  • kende forskel på fortykning og gelering samt hvilken metode er bedst i forskellige situationer

 

Derefter sætter vi fokus på forskellige fortykningsmidler og geleringsmidler, og vi gennemgår fordele og ulemper ved de enkelte produkter. Hvilke egenskaber har produkterne? Hvad er styrker og svagheder? Hvordan bliver konsistensen i et koldt produkt kontra et varmt? Kan man opnå forskellige konsistenser med samme produkt?

Vi glæder os til at se dig.

Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.

Varighed: 5 timer

Maks. deltagerantal: 16

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Majken Alexander på majken@værdigmad.dk