Tilberedningsteknikker
Kurset er for dig, der arbejder i et professionelt køkken.
Pris: gratis
*Ved udeblivelse opkræves et no-show gebyr på kr. 350 ekskl. moms
Pift dine råvarer op
Gode råvarer rummer mange muligheder, når tilberedningen får lov til at spille en aktiv rolle. På dette kursus er der fokus på, hvordan forskellige teknikker kan bruges til at få det bedste frem i råvaren og give variation i både smag, struktur og udtryk.
Der arbejdes med teknikker som vakuum, syltning og blanchering, og med hvordan teknikkerne kan bruges i arbejdet med forskellige råvarer. Kurset giver inspiration til at arbejde med tilberedning på nye måder, hvor teknikken er med til at fremhæve råvarens kvaliteter og skabe velsmagende serveringer.
Smag, struktur og teknik
På kurset får du inspiration til, hvordan tilberedningsteknikker kan give råvaren nye udtryk. Der arbejdes med metoder, der kan fremhæve smag, bevare sprødhed, ændre tekstur eller give råvaren en anden karakter – alt efter hvilken servering den skal indgå i.
Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.
Varighed: 5 timer
Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.