Efterårsbagværk
Kurset er for dig, der arbejder i et professionelt køkken.
Pris: gratis
*Ved udeblivelse opkræves et no-show gebyr på kr. 350 ekskl. moms
Efterårsbagværk med årstidens råvarer
Når sensommer bliver til efterår, åbner sæsonen for et væld af smage, råvarer og muligheder i det søde køkken. Æbler, pærer og bær danner grundlag for lækkert bagværk, hvor både smag, tekstur og præsentation er i fokus.
På kurset stiller Sisse Pernille Talmark Busk skarpt på, hvordan årstidens råvarer kan omsættes til inspirerende bagværk. Med sin baggrund som kok, konditor og deltager på det dansk kokkelandshold deler Sisse ud af teknikker, viden og inspiration til arbejdet med efterårets søde serveringer.
Kager med sæsonens smage
På kurset arbejdes der med efterårsbagværk, hvor sæsonens frugter og bær er i fokus. Du får inspiration til, hvordan råvarer som æbler, pærer og bær kan anvendes i det søde køkken og indgå i kager og tærter med et sæsonpræget udtryk.
Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.
Varighed: 5 timer
Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.