Gastronormkantiner fås i forskellige størrelser og materialer, så du kan vælge den model, der passer til den pågældende opgave i køkkenet eller kantinen. Nogle af vores kantiner fås desuden med perforeret bund, så væske kan sive fra.
Du kan blandt andet vælge mellem gastronormkantiner i materialer som rustfrit stål, plast og porcelæn. Rustfrit stål er velegnet til tilberedning i ovn, mens plast er godt til servering eller til salatbaren. Porcelæn udmærker sig ved både at kunne bruges til tilberedning i ovn og servering.
Leder du specifikt efter gastronormkantiner til tilberedning, servering eller opbevaring? Så kan du søge kantiner frem, der passer til det pågældende formål ved at vælge en underkategori i menuen.
Hvad er gastromål?
Gastromål er en standardiseret måleenhed, der bruges til at angive størrelsen og kapaciteten af gastronormkantiner og andre køkkenredskaber i det professionelle køkken. Med andre ord passer gastromålet til langt størstedelen af blandt andet termokasser, industriovne, stikvogne samt køleskabe, som benyttes i branchen.
Gastromålet er baseret på en enkelt nummerering og angiver bredde og længde i millimeter. Det mest almindelige gastromål er GN 1/1, der måler 530 millimeter i bredden og 325 millimeter i længden. Gastromålet GN 1/1 er standarden og fungerer som grundlaget for de andre GN-størrelser.
De forskellige GN-størrelser anvendes til forskellige formål i det professionelle køkken. Vælg din gastronormkantine på baggrund af, hvad du har brug for, at den skal kunne rumme.