Artikel
17.03.2024

Besøg os i både Aarhus og København

Oplev vores store sortiment i inspirerende omgivelser. Vi har åbent mandag til torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15.30. Hold også øje med vores event- og kursuskalender!

Besøg os i vores showrooms i Aarhus og København. En stor kilde af inspiration og nye idéer venter dig. Gå en tur mellem reoler med hundredvis af tallerkener, fade, kopper og krus. Hold et utal af forskelligt bestik og glas i hånden og lav prøveopdækninger til bord og buffet. Se de nyeste muligheder for hjælpemidler i køkkenet og mød maskiner, der kan spare dig for manuelt arbejde, energi og madspild.

DU ER VELKOMMEN
Som køkkenprofessionel er du altid meget velkommen i vores showrooms, hvor du og dine kolleger kan gå rundt på egen hånd. Du vil opleve klassikerne, der aldrig går af mode, og dét, der er trenden på bord og buffet lige nu. Vi har vel nok markedets mest innovative program af udstyr og maskiner fra de førende producenter i verden. Og vi har meget af det hele.

Du kan bare kigge ind! Og hvis du gerne vil, at vi forbereder os på dit besøg, er du velkommen til at reservere tid. Så har vores erfarne isenkram- eller maskinkonsulenter forberedt sig, til du kommer.

Aarhus Langdyssen 7, 8200 Aarhus N
København Bådehavnsgade 2C, 2450 København SV

Åbent Mandag-torsdag kl. 8-16 – Fredag kl. 8-15.30

Til bords i inspirationskøkkenet

I både Aarhus og København har vi inspirationskøkkener, hvor vi holder kurser og workshops.

Dennis Rafn er vores kok og inspirationskonsulent, og det er ham, der står for vores events. Som mangeårig underviser og mentor for unge kokke, rådgiver for Catering-, Junior- og Seniorlandsholdet og international dommer i Worldchefs har Dennis et enormt netværk.

Derfor er det stærke navne og samarbejdspartnere, han får til at dele ud af deres viden på nogle af de kurser og workshops, han året igennem afholder i både Aarhus og København.

Du finder alle vores events her.

Tilmelder du dig vores nyhedsbrev her, får du oplysninger om nye kurser så snart, der bliver åbnet for tilmelding. Hurtig tilmelding er nødvendig, da antallet af deltagere er begrænset, så der er rift om pladserne, som ikke kun er til undervisning, men også ofte praktik ved arbejdsbordene.

Dennis Rafn i demo-køkkenet hos BENT BRANDT

Kurser i brugen af Rational ovne og iVario er altid på programmet

For dig, der ønsker at få mest mulig ud af din RATIONAL iCombi Pro-ovn, gennemgår Dennis på 3 timer både de grundlæggende funktioner og de avancerede systemer, der sørger for perfekt tilberedning af alle typer råvarer hver gang – lige sådan som du ønsker dem. Der er gode råd, som også sparer tid og reducerer madspild. Har du på forhånd funktioner, som du ønsker uddybet, så kontakt os forud for kurset, så vi kan gennemgå det med dig på kurset.

Dennis er også klar med tilsvarende viden og inspiration til dig, der har en RATIONAL iVario i køkkenet.

Spørg os også om indretning

Hvad enten du tænker på små forandringer eller helt ny indretning af små og store køkkener, design af en enkelt disk eller den store kantine – så tag os med på råd. Vores konsulenter og medarbejdere i Projektafdelingen i både Aarhus og København har meget stor viden og erfaring, som vi meget gerne deler med dig og dine rådgivere.

Vi glæder os til at se dig.

Lynhurtig levering

Bestiller du dine varer i dag inden kl. 14, leverer vi den følgende hverdag, hvis du bor landfast. Enkelte varer er ikke lagervarer – her kan der forekomme leveringstid. Det kan vi oplyse dig om, når du besøger os, eller ved at kontakte os på tlf. 8930 0000.