Tang, tak!

Det er egentlig ørreder, der er årsagen til, at jeg smager på tangen ved Hjarnø. Flere steder i området driver tredje generation af familien Pedersen Europas største kombinations-opdræt med fisk, tang og muslinger. Her har man i mange år haft succes med bl.a. eksport af den fineste ørredrogn til Japan. Line-dyrket tang har den egenskab, at det fjerner næringsstoffer fra havet ved høst, som bl.a. fisk frigiver til vandet. Det har miljømæssige perspektiver, som Anders Pedersen, ejer af Hjarnø Havbrug, har sat sig for at prøve af med Teis og Peter som fuldtidsansatte på projektet.

Det er økologisk sukkertang, der dyrkes. Det betyder, at tangen vokser i rent vand, langt fra sejlrender og udløb, og at tangkulturen ikke skygger for den naturlige bundvegetation. Båden er i aluminium uden bundmaling, motoren drives af bionedbrydelig olie og linerne, som tangen vokser på, er uden giftstoffer. Der testes løbende for tungmetaller.

Netop behovet for hurtig behandling af den høstede tang har ført til et tæt samarbejde mellem Hjarnø-folkene og Bjarne Ottesen fra naboøen Endelave. Bjarnes virksomhed, Endelave Seaweed, aftager al den tang, der høstes og supplerer med de andre tangarter, han selv høster på hjemmebane og skaffer fra samarbejdspartnere i Småøernes Fødevarenetværk.

Men det er langtfra nok. En tysk producent af vegetariske pølser og postejer står klar til at købe al den danske tang, Bjarne kan skaffe. Han produktudvikler sammen med en italiensk pastaproducent, ligesom en stor international fastfood-kæde er på banen. Herhjemme leverer Bjarne tang til isene fra Skarø og til pesto fra Grenaa.

På Endelave produceres tangsalt og tangmel, der har vist sig at tilføre almindeligt mel helt specielle egenskaber til bagning – tang og våd gluten går i forbindelse med hinanden og forbedrer bage­evnen, ligesom tang har en antisvampevirkning, der forlænger brødets holdbarhed markant.

Nye produkter er på vej – tangchips og tangsalat f.eks. Og produkter til helsebranchen, for tang indeholder i organisk form alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for – bl.a. den rette sammensætning af omega-3, -6 og -9.

Men det forudsætter, at tangen behandles helt rigtig lige efter høst.

Den nyhøstede tang vaskes grundigt i recirkuleret ferskvand. Vandet opsamles, og det næringsberigede vand bruges til vanding af grøntsager på øen – for Bjarne Ottesen satser på bæredygtighed i alle led. En del af tangen fryses, og den kan efter optøning anvendes som fersk tang.

Resten tørres. Det sker på liner i store lader på Endelave, hvor solcelledrevne varmeblæsere sørger for stor udskiftning af den op til 37 grader varme luft. Når tangen stadig indeholder en smule fugt, er den klar til et blive blended til granulat, mel eller helt fint pulver. Restprodukter fra processen anvendes sammen med tang høstet uden for sæson til gødning eller dyrefoder – intet går til spilde her.

Der var engang, hvor myndighederne var skeptiske, men med den nyeste forskning blæser der positive vinde for tangen – i hele Europa. Man har fået øjnene op for både de kulinariske og de sundhedsmæssige værdier. Tang er en delikatesse, som vi har alle forudsætninger for at udnytte og udvikle i Danmark.

Og jeg vil gøre mit til, at det sker. Jeg har fået smag for tang, og jeg håber, at vi snart ser det på både det gastronomiske menu- og landkort. Som et sprødt, ravgult og friskt indslag eller som tryllepulver på tallerken og buffet. Tak!