Artikel
17.08.2018

Dysfagi med værdighed

Det gode måltid betyder meget for vores livskvalitet – også for personer med nedsat tygge-/synkefunktion. Og det tager man meget seriøst på Plejecenter Blomstergården i Slagelse, hvor to medarbejdere i et lille specialkøkken laver højt belagt smørrebrød til centrets dysfagi-beboere. Smørrebrød, der i smag og udseende kan måle sig med maden til de øvrige beboere, men hvor alle råvarer er bløde og lette at synke.

Blixet – ikke bare blendet. For konstitueret virksomhedsleder Jane Kaae var det en øjenåbner, da Stig Brostrøm præsenterede en ROBOT COUPE Blixer som afløser for den hårdtarbejdende stavblender. Med blixeren er det ikke længere nødvendigt med efterfølgende puréring gennem en si for at sikre et resultat uden klumper. Med en kombination af høj hastighed, specialknive og skraber er blixeren særdeles velegnet netop til brug i syge-/pleje-sektoren.

De cremede råvarer er egentlig klar til servering for centrets beboere med tygge- og synkebesvær direkte fra blixeren, men…

Man spiser også med øjnene…

I Slagelse Kommune fylder mad og måltider meget i bestræbelserne på at sikre vores ældre borgere en god livskvalitet," fortæller Jane Kaae, der har haft fokus på dysfagi i 4 år. "Det har tidligere handlet om hakket eller blendet mad – hele retten eller hver råvare for sig – også de kolde retter til frokost. Det lignede blød brunlig madgrød, der skilte sig meget ud fra den mad, de øvrige beboere havde på tallerkenen. Det besluttede vi os for at gøre noget ved, for man spiser også med øjnene."

Så i dag får de pt. 11 dysfagi-beboere på Blomstergården bl.a. højt belagt smørrebrød til frokost. Sirligt anrettet og med al den smag man kan ønske sig af en silde-, ægge- eller kartoffelmad, en rugbrød med spegepølse, leverpostej, kylling eller måske franskbrød med ost… – alle klassikerne med al sin pynt. Lige til at spise med øjnene og med det synke- og tyggebesvær, som den enkelte måtte lide af.

Appetit på mere

Det er ernæringsassistenterne Sarah Polat og Birgit Hansen, som sammen med Jane Kaae, kræser om hvert stykke smørrebrød, der produceres i det lille specialkøkken. Her laves der rugbrød, steges kylling og flæskesteg med svær, skrælles kartofler, koges æg, laves syltede asier og rødbeder – alt det, der skal til for at lave et godt stykke smørrebrød.

Herefter blixes hver ting for sig og røres sammen med de øvrige ingredienser plus en nøje afstemt mængde smeltethusblas (i nogle tilfælde ægge-masse) og bages/dampes til gratinkonsistens. Nu kan massen hældes i de særlige silikoneforme, der er udviklet til at give dysfagimad et udseende a la 'den ægte' vare – f.eks. som halve æg, hvor hvide og blomme koges og blixes hver for sig og røres med husblas, hvorefter hviden hældes i den ovale form med 'blommen' til sidst. Silikoneformen filmes og sættes på køl, så massen sætter sig.

Når æggene så skives og placeres på rugbrød – lavet af øllebrød beriget med proteinpulver – og pyntes med blixet tomat og mayonnaise, er smag og illusion så komplet, at flere beboere faktisk er begyndt at spise mere.

Økonomi og livskvalitet

"Det betyder virkelig noget, at maden ligner 'rigtig' mad," siger virksomhedslederen. "Og ja, det er dyrere at fremstille smørrebrød i dysfagi-udgaven, men livskvalitet kan ikke måles i penge. Et projekt fra Nordjylland har i øvrigt vist, at borgere med dysfagi i gennemsnit koster 37% mere på hospitalet og 33% mere i kommunerne. Så jo bedre vi bliver til at forebygge og opdage de spæde tegn på begyndende dysfagi – host under spisning, fejlsynkning og øget præference for bløde retter som yoghurt f.eks. – jo bedre livskvalitet kan vi give vores borgere. Og jo færre indlæggelser til gavn for økonomien."

"Og kan den viden og erfaring, vi har opsamlet, gøre gavn andre steder deler vi gerne ud af den," slutter Jane Kaae, der har endnu en ROBOT COUPE på ønskesedlen. En version, der både kan blende/blixe og opvarme til 140°C, så der kan spares tid, når både opvarmning og purering sker i én arbejdsgang.