Ingredienser pastadej med æg
- 350 g pastamel (type 00)
- 3 æg
- 1 æggeblomme
- 1 tsk. fint salt
- Vand til justering
- Grøn pasta: spinat og vand blendet og sigtet
Øvrige ingredienser
- 4 jomfruhummerhaler
- 1 dl creme fraiche 38%
- 1 skalotteløg
- ½ bdt. persille
- 5 æggeblommer
- 1 citron
- Salt og sort, friskkværnet peber

Sådan gør du
Pastadej: Det hele røres sammen på Robot, med hænderne eller i røremaskine. Fugten på dejen kan reguleres med lidt vand på hænderne, den skal være fugtig uden at være klistret. Ca. 200 g af dejen farves grøn (spinat og vand blendes og sigtes) og ca. 300 g skal være neutral. Dejen filmes og kommes på køl i ca. 1 time.
Hummerhaler pilles, steges let og hakkes groft, vendes med finthakket skalotte, creme fraiche, hakket persille, salt, peber og revet citronskal.
Underdelen af pastaen er en neutral plade og overdelen er med mønster. Fyldet lægges i en diameter på ca. 5 cm, og der laves en fordybning i midten, der skal passe til en æggeblomme. Raviolien lukkes og koges i letsaltet
vand under låg i 3 minutter, så blommen stadig er løbende.