Opskrift
05.05.2025

Cavatelli con saggio

Cavatelli med årstidens svampe, salvie, kapers og pinjekerner

Ingredienser pastadej uden æg

  • 400 g semulina-mel/durum
  • 1 stk. salt
  • 2,4 dl vand
  • Evt. vand til justering

Øvrige ingredienser

  • 100 g smør
  • 2 spsk. kapers
  • ½ bdt. salvieblade
  • 400 g svampe efter årstiden
  • ½ dl solsikkekerneolie
  • 2 spsk. ristede pinjekerner

Sådan gør du

Pastadej: Det hele røres sammen på Robot, med hænderne eller i røremaskine. Fugten på dejen kan reguleres med lidt vand på hænderne, den skal være fugtig uden at være klistret. Dejen filmes og kommes på køl i ca. 1 time.

Rul pastaen ud i tynde stænger på ca. 1 cm tykkelse og skær dem i ca. 1,5 cm stykker. Trykkes flade med tommelfinger, mens den trækkes hen over bord, så den får klassisk cavatelli-form. Koges i saltet vand i 4 minutter.

Svampe skæres i mundrette stykker og steges helt gyldne i olien, skru ned og tilsæt smør til det bruner. Kom groft hakket salvie ved samt kapers og pinjekerner, vend det hele sammen, og du er klar til servering.


Dine senest sete produkter