2 personer
Ingredienser
- 2 bao buns
- 150 g jordskokker
- Olivenolie
- Salt og peber
- Hoisinsauce
- ¼ spidskål
- Grofthakket, bred persille
- 1 skoleagurk
- 2 forårsløg
- 1 æble
Ingredienser løgpuré
- 3 løg
- 50 g smør
- 2 spsk. kogte kikærter
Sådan gør du
Jordskokker renses og halveres i passende stykker, vendes med olivenolie, salt og peber og bages ved 180˚C kombivarme (hvor vi trækker 50% luftfugtighed ud) i ca. 30 minutter til de er gyldne og møre.
Bao bun dampes.
Saltet spidskål snittes fint og vendes med olivenolie. Fint salt kommes i, og kålen knuges let. Vendes herefter med hakket persille.
Sådan laver du løgpuré
Løg halveres og snittes i fine skiver og steges i smør ved laveste varme til de er helt brunede og lækre. Blendes med kikærter til en fin puré. Tilsmages med salt.
Anretning
Bao bun smøres med løgpuré. Kom herefter jordskokker og saltet kål i, lidt hoisinsauce og top med skiver af skoleagurker, fintsnittede forårsløg og æbletern.