Opskrift
02.01.2025

Amerikansk steaksandwich

Fyldig og lækker sandwich med masser af smag fra perfekt stegt bøf og velsmagende dressing.
2 personer

Ingredienser

  • 4 store skiver god surdejsbrød
  • Olivenolie
  • 300 g oksefilet
  • Blandet salat (egeløv-, hjerte-, frisésalat eller lign.)

Ingredienser dressing

  • ½ løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 3 dråber Worcester-sauce
  • Salt, sukker og friskkværnet peber
  • 2 spsk. kapers

Sådan gør du

Salat skylles og plukkes.

Alt til dressing blendes sammen og smages til med salt og peber.

Brødet smøres med olivenolie og grilles eller steges gyldent på begge sider.

Oksefilet skæres i tynde skiver og steges i lidt olivenolie. Krydres med salt og peber og vendes sammen med dressingen og salaten.

Anretning
Serveres som fyld mellem 2 skiver godt surdejsbrød.