Vi har brug for flere elever

Fra 2014 til 2019 faldt elevtallet på HRS med 45%. Siden er det gået lidt frem, så faldet nu er på 40%, men i år har 30% flere elever søgt ind på grundforløbet samtidig med, at vores EUX-linjer, der kombinerer en studentereksamen med en erhvervsuddannelse, er gået 60% frem. Så det lysner, men vi har brug for endnu flere! Frafaldet er stort, og det er steget efter coronaen. Vi oplever, at mange unge har ondt i sjælen.

De kan nok læse og skrive, men mange har aldrig rørt i en gryde. Men mange ønsker at gøre en forskel for miljøet og mennesker. De vil gerne påvirke verden ved hjælp af kloge valg, når det handler om råvarer, spisevaner og ansvarlighed. Den gruppe af unge klimaforkæmpere vil jeg gerne se på vores skole.

Vi er udfordret af et dårligt ry: Erhvervsuddannelser er for dem med lave karakterer. Det skal vi gøre op med! 25% af eleverne på Grundforløb 2 har en gymnasiebaggrund, og uanset baggrund kan vi gøre alle gode ’til noget’ og ’til meget’. Vi er også udfordret af historierne om dårlige arbejdsforhold med MeToo- og mobbekultur, dårlige arbejdstider og lav løn. Realiteter, som rigtig mange arbejdspladser og ildsjæle kæmper for at udrydde. Der er meget, der skal ændres – også vores uddannelser.

Vi ønsker at vende det hele på hovedet, så teori læres i praksis. Eleverne skal ikke høre om, hvordan man laver øl, ost eller fermenterer. De skal selv være en del af fremstillingsprocessen. Vi skal dyrke og høste grøntsager, og vi skal lære værtskab ved at servere for hinanden. Hos os er kantinen en restaurant, der drives af eleverne for eleverne, og i projektet for en helt ny skole har vi planlagt faciliteter til egenproduktion med mejeri, osteri, chokoladeværksted, bageri, bryggeri, taghaver og orangeri. Vi har ca. halvdelen af de 500 mio. kr., som byggeriet koster. Men lige nu ser det ikke ud til, at vi kan få støtte til byggeriet fra staten, så derfor er vi ude for at finde private fondsmidler. Håber ikke det bliver et for langt sejt træk.

Hvem siger, at en uddannelse skal være for hele livet? Fælles for vores uddannelser er, at de giver en stor viden om smag og madkultur. Det kan bruges i mange sammenhænge, eller man kan selv bygge videre på dem. Kokken kan blive leder af køkkenet på et plejehjem eller et hospital eller madpædagog på en skole. Ernæringsassistenten kan blive plejehjemsleder og receptionisten direktionssekretær osv.

Jeg er bange for, at tjenerfaget uddør, hvis ikke vi gør noget, så antallet af elever øges. Det gode værtskab betyder så meget for den unikke restaurantoplevelse. Vi skal opkvalificere uddannelsens indhold, så man kan læse videre til mere end sommelier. Mange tjenere gør karriere som ledere eller ejere, og det skal vi understøtte med mulighed for lederuddannelser. Og uddannelsen skal ændres, så vi f.eks. kan imødekomme de restauranter, der hungrer efter tjenerelever, men som ikke må uddanne dem – fordi de f.eks. ikke har fadservering! Også kokkeuddannelsen skal udvikles og måske specialiseres – der er for lidt grønt og for meget fransk 80’er- gastronomi i pensum!

Vores skole skal både være for de ambitiøse og for dem, der er udfordret. Alle skal opleve, at de bliver gode til ’noget’ uanset baggrund. Alle kan bidrage til at skabe højdepunkter i vores tilværelse - på toprestauranter, kroer, hoteller og i kantinerne, hvor mange indtager det meste af den mad, de spiser. Og vi kan bidrage i den offentlige sektor med højdepunkter til børn og til syge. Alle kan gøre noget for ’nogen’ – og for klimaet. Og flere elever kan gøre noget rigtig godt for vores branche!