Er fremtiden nu?

”Det er vel 10 år siden, jeg på tv blev spurgt om, hvornår vi havde selvkørende biler,” fortæller robot-professor Ole Ravn. ”Jeg svarede, at der nok ville gå 5-6 år. Men løsningen er her jo ikke endnu, for det perfekte og sikre produkt er utrolig komplekst. Det samme gælder, når vi taler om robotter i køkkenet. Der findes allerede løsninger på styring af de enkelte processer, men når det kommer til et helt forløb fra råvarer til anretning på tallerken, er det både kompliceret og dyrt. Det rentable robot-køkken er ikke lige rundt om hjørnet.”

Det giver mening at lade de enkelte køkkenmaskiner selv overtage styring og overvågning af arbejdet, og det sker i stor stil i disse år, konstaterer Ole Ravn. Som følge af manglen på personale til servering og afrydning giver det også mening, at mere og mere avancerede robotter gør gavn i kantiner, ved mødeservering og på institutioner – og som en del af oplevelsen på konceptrestauranter.

Sensorer spiller en stor rolle i dag, og når vi kan måle og sætte tal på det optimale resultat, kan vi sikre, at de næste portioner får samme smag og konsistens. Med en sensoranalyse af en ret vil vi sandsynligvis også kunne sige, at X-procent af gæsterne vil synes om resultatet.

Sensorerne kan endnu ikke lugte og smage, men med udgangspunkt i de metoder der i dag bruges til billed- og ansigtsgenkendelse, forskes der i computerens evne til smagsgenkendelse. Det bliver også et must, at vi kan tale med maskinerne, men her er der et stykke vej – ikke mindst i et køkken med mange nationaliteter og accenter.

I fremtiden vil kunstig intelligens analysere, lære og træffe beslutninger i køkkenarbejdet på samme måde, som vi mennesker gør – herunder maskinlæring, som via algoritmer husker de erfaringer, maskinen gør sig under arbejdet. Det betyder, at maskinen løser opgaverne bedre og bedre, jo mere den arbejder med tingene.

Også gæsterne bidrager til, at de får den optimale oplevelse af den ret, der bestilles. ”Hvis gæsten én gang har fortalt computeren, at han ikke bryder sig om løg, eller at en bestemt ret var for salt, så kan systemet tage højde for ønskerne i fremtiden,” fortæller Ole Ravn.

I Boston var det en Michelin-kok, der lærte 4 robotter at lave gourmetmad på 3 minutter, men det er masseproduktion og rutineopgaver, der bliver spydspids.

I Japan er produktionen af sushi-ruller mange steder lagt i armene på robotter, og netop den japanske robotudvikling adskiller sig ofte fra dén industrielle tankegang, vi kender: Japanske robotter ligner mennesker! Jeg tror, det er nødvendigt, at industrien indser, at det er vejen til den store accept i offentligheden. Verden er bygget til mennesker!

Nej! Selv om det er spået, at 400-800 millioner jobs verden over i 2030 vil være automatiserede, er det ikke en erstatning for kokke og køkkenpersonale. Den nye teknologi hjælper blot med, at der kan arbejdes mere effektivt med at lave mere ensartede måltider, så der bliver tid til at dyrke håndværket samtidig med, at robotter tager sig så af de tunge rutineopgaver, når maden skal serveres. ”Tømrerfaget lider jo heller ikke, bare fordi skruemaskinen blev opfundet,” slutter Ole Ravn.