Turen går til Vietnam
Pris: gratis
*Ved udeblivelse opkræves et no-show gebyr på kr. 350 ekskl. moms
Selv om Tín Le, kok og grundlægger af Tíns Vietnamese Food i Silkeborg, kom til Danmark som 14-årig, er hans passion stadig det autentiske vietnamesiske køkken. Det vietnamesiske køkken er fyldt med smag, struktur, masser af friskhed i form af urter og grøntsager og en uovertruffen balance mellem sødt, surt, salt, bitter og umami.
Autentisk vietnamesisk mad
I køkkenet tager Tín dig med på opdagelse i Vietnams gastronomiske skatkammer, der spænder fra gademad til sofistikeret restaurantmad. Med fokus på autenticiteten og årstidens råvarer guider Tín dig igennem forskellige varianter af nudler til ris og traditionelle vietnamesiske retter. Alt sammen krydret efter alle kunstens regler – og styrken kan selvfølgelig justeres individuelt efter smag og behag.
Vi glæder os til at se dig.
Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.
Varighed: 5 timer
Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.