Artikel
06.12.2023

Start dagen med kaffe

Lær at lave et godt espressoshot sammen med Rasmus Ditlev.

Rasmus Ditlev, medstifter af ØNSK, er til dagligt ansvarlig for indkøb og ristning af kaffe. Men mest af alt er Rasmus lidt af en kaffenørd, der har styr på teknikken og dos and don’ts til det gode espressoshot og det perfekte mælkeskum. Så ønsker du at blive bedre til at bruge din espressomaskine, eller overvejer du at købe en, så kom til baristaarrangement.

Et espressoshot, tak

I løbet af formiddagen skal du, med kyndig vejledning fra Rasmus, arbejde med de forskellige parametre, som er med til at definere og skabe et godt espressoshot - og du skal selvfølgelig også smage dig frem. Det gode mælkeskum er i fokus, når der skal steames mælk, så du kan blive god til at få det bedste resultat, når mælk og espresso kombineres. Udover den smagsmæssige del, skal mælkeskummet også bruges til at øve latteartens grundteknikker.

Vi glæder os til at se dig.

Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.

Varighed: 2 timer

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.