Majken Alexander Værdig Mad

Dysfagi: generel gennemgang af IDDSI ud fra en køkkenfaglig vinkel

Majken Alexander fra Værdigmad giver en generel gennemgang af IDDSI ud fra en køkkenfaglig vinkel.

Pris: 1.295,- ekskl. moms.
Målgruppe:
Køkkenpersonale (front), køkkenpersonale på plejehjem, boenheder og modtagerkøkkener, som tilbereder og serverer mad til borgerne. Andre faggrupper der ønsker kendskab til IDDSI.


Dysfagi? Ved du hvad det er? Ved du hvor mange der lider af det i Danmark? Hvilke udfordringer har man med dysfagi i spisesituationerne? Hvad er konsekvenserne? Kan du hjælpe borgerne til bedre livskvalitet? Alle kursusdage starter med teori om vores ældre borgere. Hvilke udfordringer er naturlige følger af alderdom, svækkelse, sygdom og hvilke særlige behov giver det både i forhold til ernæring og konsistensen af den mad der serveres? På vores kurser sætter vi fokus på både danske og internationale anbefalinger, og vi kigger på forskellene imellem de forskellige retningslinjer. Prisen inkluderer morgenmad, frokost, materiale og kursusbevis.

For dig, der ønsker viden om IDDSI, og som gerne vil danne dig et hurtigt overblik over testmetoder, og hvilke ændringer det giver i arbejdet med både fremstilling og servering af mad til borgere med dysfagi. IDDSI er netop oversat til dansk.

Hvilke særlige krav er der til maden på de forskellige konsistensniveauer? Hvilke fødevarer skal helt udelukkes og hvorfor? Hvordan tester man? Vi ser på IDDSI med en køkkenfaglig vinkel, så vi er rustet til at levere mad i de efterspurgte konsistenser, når vi indfører IDDSI i Danmark. Vi går i køkkenet og tester forskellige menuer, for at klassificere hvilket konsistensniveau de kan tilbydes på. Vi tager udgangspunkt i forskellige fødeemner og gennemgår om de er direkte egnet eller om de kan omdannes, så de er egnet til at servere på forskellige niveauer.

Vi glæder os til at se dig.

Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.

Varighed: 6,5 timer

Maks. deltagerantal: 16

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Majken Alexander på majken@værdigmad.dk