Den søde tand

Lær de gundlæggende teknikker til chokoladetemperering til fyldte chokolader under kyndig vejledning af Dennis Rafn, BENT BRANDTs inspirationskonsulent.

Temperering, tips og tricks

Fyldt chokolade skal have en blank, skinnende overflade og give et godt knæk, når du tager en bid. Men hvordan kommer udseende, smag og konsistens til at gå op i en højere enhed? Det kan du lære, når Dennis inviterer indenfor i det søde køkken til en eftermiddag med fokus på grundlæggende og basale teknikker til temperering af chokolade, fyldets smagssammensætning og dekoration.

Der skrues op for forventningerne til smag og præsentation, når du sammen med Dennis går i det søde køkken, og de grundlæggende og basale teknikker i chokoladetemperering skal omsættes til praksis. Udover temperering arbejdes der med chokoladefarver til dekoration og smagssammensætninger af fyldet, så det komplementerer den valgte chokoladetype.

Vi glæder os til at se dig.

Af hensyn til forplejning, venligst oplys hvis du har nogen former for allergener.

Varighed: 5 timer

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset ved mindre end 6 deltagere.