"Vi kan ikke vente på teknisk service"

Driftsleder Helle Steen Petersen, Nordsjællands Hospital Hillerød, sætter ord på den situation, som ethvert storkøkken kan nikke genkendende til. Derfor er hendes valg af BENT BRANDT som serviceleverandør heller ikke tilfældigt.

"700 patienter og 6-800 medarbejdere kan ikke vente på den varme mad, fordi gryden strejker. Og vi kan ikke bare lade opvasken fra 1.000 mennesker stå til i morgen, hvis tunnelopvaskeren går i stykker. Derfor er min leverandør af teknisk service rigtig vigtig. Derfor hedder han Per Gerlach og er en del af serviceorganisationen hos BENT BRANDT," fortæller Helle Steen Petersen.

Per Gerlach er én af de 55 specialuddannede servicemontører, der udgør Danmarks største bagland for teknisk service af storkøkkener. Når BENT BRANDT modtager et opkald om behov for teknisk service fra et hvilket som helst sted i landet, vurderer servicekoordinatorerne hvilken tekniker, der vil være helt rigtig lige præcis til den aktuelle opgave.

Og på Nordsjællands Hospital Hillerød er Per Gerlach altid den rigtige.

Ikke kun teknisk service – men kundeservice

Forklaringen på en enorm tillid til Per er enkel: Han leverer ikke kun teknisk service – han leverer både teknisk ekspertise og indsigt, og han leverer ikke mindst kundeservice. For Helle er det meget vigtigt, at aftaler bliver holdt.

"Hvis Per har sagt, han kommer kl. 10, så kommer han kl. 10, og bliver han forsinket, ringer han og orienterer mig om situationen. Og han kender jo alle vores installationer, så vi skal ikke bruge tid på ham, når han er her. Og er det akut, kommer han flyvende ind ad døren."

Service som kendetegn

Men det er nu ikke kun Per, der får rosende ord med på vejen. "Man får altid en meget fin service – uanset hvem man ringer til hos BENT BRANDT. Det kendetegner hele huset!," slutter Helle.

Så i dag står der ikke kun BENT BRANDT på teknisk service, men også på alle indkøb af maskiner og isenkram til Nordsjællands Hospital Hillerød.