Vi søger en receptionist til vores afdeling i Aarhus
Vi leder efter en positiv medarbejder, der trives med en alsidig hverdag og elsker at give kunder en god oplevelse. Hos os er receptionen virksomhedens ansigt udadtil, og derfor er det vigtigt, at du kan “smile i telefonen” og møde både kunder og kollegaer med energi og godt humør.
Dine arbejdsopgaver
- Modtage og byde kunder velkommen i vores showroom
- Passe omstillingen og stille om til de relevante personer i huset
- Oprette kunder i vores system
- Passe og besvare firmaets mail
- Styre tilmeldinger til diverse kurser
- Diverse administrative opgaver
- Sikre en professionel og imødekommende kundeservice
Faglige kvalifikationer
- Du har erfaring med receptionsarbejde eller tilsvarende erfaring fra butik eller anden servicefunktion
- Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Du trives med et udadvendt job, hvor kunderne kommer først
Personlige kvalifikationer
- Du er professionel med et smil
- Du er serviceminded, udadvendt og har en god situationsfornemmelse
- Du er fleksibel og hjælpsom
- Du kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Du har gode sociale egenskaber og en positiv indstilling
Virksomheden tilbyder dig:
- En spændende fuldtidsstilling hos en yderst veletableret dansk virksomhed med stærke værdier og bløde kommunikationsveje
- En inkluderende kultur hvor dine ideer og inputs værdsættes, og hvor du er medbestemmende i din egen hverdag
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- En gage der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer
- Attraktive personalegoder
Tiltrædelse: senest 1. september 2026.
Hvis du kunne tænke dig, at blive en del af vores team, bedes du sende din ansøgning og dit CV til HR-ansvarlig Janne Larsen (jla@bentbrandt.dk) senest den 10. juni 2026, mærket ”Receptionist”.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Janne på telefon 8930 0000.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Som Danmarks førende leverandør til storkøkkener har BENT BRANDT høj kvalitet samt flot og funktionelt design som omdrejningspunktet for alle vores produkter. Vores primære kunder er restauranter, kantiner, hospitaler og plejehjem. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler.
Vi er i alt 162 medarbejdere hos BENT BRANDT.