Indtast søgeord

Vi søger en projektassistent til vores afdeling i Aarhus

Er du klar til at sætte dit præg på en veletableret virksomhed og være en del af vores spændende projektafdeling, så søger vi en dygtig og selvstændig projektassistent.

Som projektassistent vil du indgå i et stærkt team af dygtige medarbejdere, hvor samarbejdet er i højsæde. Du vil få arbejdsplads i vores afdeling i Aarhus.

Projektassistenten kommer til at arbejde i en projektafdeling, hvor nøgleordene er struktur og overblik og hvor arbejdsområderne består af:  

  • Tastning af tilbud, ordrebehandling samt koordinering med montører og underleverandører
  • Håndtering af leverandørfakturaer og ordrebekræftelser 
  • Fakturering af projekter
  • Montageplanlægning i hele Danmark - vi har både egne og eksterne montører
  • Vores konsulenter vil typisk have den første kontakt til kunden. Herefter er det dig der henter priser hjem på specialvarer i samarbejde med en projektleder
  • Assistere projektledere med diverse administrative opgaver

Faglige kvalifikationer

  • Du har erfaring med administrative opgaver og tilbudstastning
  • Du har kendskab til ordrebehandling og fakturering
  • Du har rutine i håndtering af leverandørfakturaer, ordrebekræftelser og kreditnotaer
  • Du har grundlæggende IT-færdigheder (Office-pakken, evt. ERP-systemer)
  • Du kan tale engelsk
  • Du befinder dig vel i en koordinerende rolle

Personlige kvalifikationer

  • Du er struktureret og detaljeorienteret
  • Du er god til at samarbejde og kommunikere 
  • Du er fleksibel og klar til at hjælpe, hvor der er behov
  • Du er ansvarsbevidst og selvstændig i opgaveløsningen
  • Du har en positiv indstilling og masser af gå på mod
  • Du har evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag

Virksomheden tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende stilling hos en yderst veletableret dansk virksomhed med stærke værdier og bløde kommunikationsveje
  • En inkluderende kultur, hvor dine ideer og inputs værdsættes og hvor du er medbestemmende i din egen hverdag
  • Et internt uddannelsesforløb der sikrer, at du kan bestride jobbet. Du får en grundig oplæring, så du er i stand til at håndtere kundens henvendelser og sikre en korrekt behandling
  • En gage der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer  
  • Attraktive personalegoder

Tiltrædelse: Efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 30. januar 2026.

Din ansøgning og dit CV bedes sendt til HR-ansvarlig Janne Larsen (jla@bentbrandt.dk) senest den 30. januar 2026, mærket ”projektassistent”. Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til projektchef Lars Torstensen på telefon 89 30 00 00.

Som Danmarks førende leverandør til storkøkkener har BENT BRANDT høj kvalitet samt flot og funktionelt design som omdrejningspunktet for alle vores produkter. Vores primære kunder er restauranter, kantiner, hospitaler og plejehjem. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenmaskiner.

Vi er i alt 150 medarbejdere hos BENT BRANDT.