Forandringer forude

ATM Design står bag utallige fremsynede indretninger af restauranter – bl.a. Restaurant Mark. Vi har spurgt Design Director Anders Faarborg, hvordan fremtidens restaurant ser ud, og det blev til en snak om meget andet end indretning.

Både nutidens og fremtidens restaurantindretning skal afspejle dét, restauratøren vil stå for – ikke indretningsarkitektens egen stil, siger Anders. Indretningen skal være en naturlig følge af køkkenets dna – er madstilen dansk med et internationalt tvist som på Restaurant Mark, skal danske materialer og møbler suppleres med f.eks. italiensk terrazzo og japanske fliser.

Men fremtidens restaurant handler om meget mere end indretning, og det er uundgåeligt, at snakken med Anders kommer ind på de udfordringer, tiden byder os. Han siger:

En branche i knæ

Jeg mener, at coronaen sendte os til tælling. Hjælpepakker, javist – men selvtilfredse politikere glemmer, at mange har måttet tage kæmpelån, som skal tilbagebetales. Det går godt nu mange steder, men vores branche har altid været meget følsom over for konjunkturer. Nu truer galopperende energi- og fødevarepriser, og vi kan måske forvente, at gæsterne ændrer adfærd som prisbevidste forbrugere. Jeg tror, at branchen skal forberede sig på at tænke kreativt.

Mindre menuer + tilvalg

Mit bud er, at restauranter skal gentænke deres menuer. Toprestauranter vil fortsat have gæster nok til 18-20 serveringer til en høj pris, men måske skal restauranter i mellemprisklassen til at satse på små, prisvenlige 2-retters menuer, men med en række muligheder for tilvalg.

Fra planlagt besøg til walk-in

For 20 år siden var et besøg på restaurant planlagt. Så kom caféerne med åben morgen, middag og aften, og her droppede man spontant ind, når man kom forbi. Det tror jeg, at restauranterne kan ære af – med morgenmad, lette retter, smørrebrød, små menuer og cocktails efter middagen. Og det kræver selvfølgelig noget af indretningen – en lys og let indretning i dagslys passer måske ikke til en intim stemning om aftenen – og omvendt.

Events og selskaber

Jeg tror, vi vil se flere restauranter, som laver arrangementer med temaer, intimkoncerter eller virksomhedsevents. Giv mulighed for, at man kan leje hele restauranten – og dens profil – til selskaber.

Jeg tror, at flere fester vil blive holdt ude i stedet for hjemme – måske store fester med det hele som middel mod krisestemningen.

Bæredygtighed igen igen

Tendensen fortsætter, men udfordres af økonomien. Det taler til fordel for lokale råvarer, for eksotiske produkter fløjet ind er no go. Det vil være de råvarer, vi kender, som gæsterne efterspørger – men måske i billigere varianter.

God betjening – men hvordan?

Branchen lider af katastrofal mangel på personale, og det kan vi i høj grad takke politikere uden føling med virkeligheden for. Det er virkelig en udfordring, for jeg tror, at det bliver steder med god, personlig betjening, der vinder i fremtiden – maden er jo allerede fremragende mange steder.

Dansk med et tvist

Det internationale køkken vil stadig være repræsenteret, men dansk mad har fokus – med et tvist. Jeg fornemmer også, at fusionskøkkenet så småt er ved at indfinde sig igen. Og som nævnt, er det ønsket om køkkenets profil, der er udgangspunktet for indretningen – også i fremtiden.

{{headline}}

{{product.FullName}}
Omtanke

{{product.FullName}} Varenr: {{product.Number}}

Pris/stk (ekskl. moms)
Pris/stk (inkl. moms)
Pris (ekskl. moms)
Pris (inkl. moms)
{{product.Price.Value * vat | currency : '' : 2}}
FØR {{product.PriceBefore.Value * vat | currency : '' : 2}}
Sælges i pakker a {{product.ItemPackage}} stk.  
Forventet leveringstid: 1-2 hverdage. Bestillingsvare - forvent leveringstid. Midlertidigt udsolgt - forvent leveringstid

Industrikøkken · Storkøkken · Køkkenudstyr · Storkøkkenudstyr

BENT BRANDT er leverandør til danske storkøkkener, restauranter og kantiner. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler.
Køb på bentbrandt.dk - også online salg til private.