x Luk

Køkkenknive

Luk filter

Aktuelt filter

Fjern alle filtre

Juster filter

{{result.Total}} produkter 1 produkt

SKI-VARE

{{product.FullName}} Varenr: {{product.Number}}

Pris/stk (ekskl. moms)
Pris/stk (inkl. moms)
Pris (ekskl. moms)
Pris (inkl. moms)
{{product.Price.Value * vat | currency : '' : 2}}
FØR {{product.PriceBefore.Value * vat | currency : '' : 2}}

Køkkenknive

Køkkenets vigtigste værktøj

Der er rigtig mange køkkenprofessionelle, der ikke tøver med at kalde køkkenkniven for deres vigtigste arbejdsredskab. Og der et hav af køkkenknive at vælge imellem. Sortimentet hos BENT BRANDT giver dig omkring 200 forskellige muligheder – i alle prislag fra kniven til daglig og til deling og knive for livet, der er et resultat af århundredgamle japanske traditioner for håndsmedede samuraisværd.

Men hvilken køkkenkniv er den bedste? Det er et spørgsmål uden svar – i hvert fald uden et entydigt, rigtigt svar. Den bedste kniv er individuel, men du kan mærke, hvad der er rigtigt for dig, når du får ’den rigtige’ kniv i hånden.

Hvad er den rigtige kniv for dig?

Det skal være en kniv, der er i god balance. Det kan du kontrollere ved at placere kniven på den flade side på din pegefinger. Her skal den blive liggende uden at tippe forover eller bagover. Så er den smedet, så den er i god balance.

Er du mand, foretrækker du sikkert en robust, lidt tung kniv, men er du kvinde, finder du sandsynligvis behag i en lettere udgave.

Er du en af dem, der betragter kniven som dit vigtigste arbejdsredskab, bliver kniven ofte et bekendtskab, der holder i årevis, som du plejer og passer, og som derfor med god mening kan berettige en investering i de dyrere, håndsmedede japanske knive.

Hvilke knive har du brug for?

Måske kan du klare dig med en enkelt kniv, og kokkekniven opfattes af mange som den bedste all-round kniv til alt fra kød til grøntsager. Andre foretrækker santokukniven, der har en rund næse, som gør den mere velegnet til også at hakke med.

Hvis du synes, at kokke- og santoku-knivene er for store, kan du supplere med en skinkekniv der med sin spidse ende er god til at fjerne sener, fedt m.v.

Men de fleste kan nu ikke klare sig med en enkelt kniv eller to. Mange vælger at købe nogle af de færdige sæt, vi har i sortimentet – f.eks. knivkufferter med 14 eller 23 dele. Til elever er der uddannelsessæt med 9 eller 10 dele til en meget fordelagtig pris.

Hvilken kniv bruges til hvad?

Kokkekniven: Den store kniv med den skarpe spids har typisk en klinge på 20 til 28 cm, og den kan bruges til de fleste madvarer og til det det meste – snitte, hakke og skære.

Santokukniv: Den japanske kniv er mindre end kokkekniven, klingen er bredere og buer opad i spidsen med en større tyngde. Det gør den ideel til at hakke og snitte og skære helt tynde skiver.

Filetkniv: God til filetering af fisk og kød. Den lange og smalle klinge glider hen over fiskebenene uden at skære fiskebenene over.

Skinkekniv: Skærer papirtynde skiver skinke eller f.eks. lagdelt tærtedej. Kan bruges til noget af det samme som filetkniven.

Udbenerkniv: Velegnet med sin buede klinge, når du skal udskære større mængder kød, udbene kyllinger eller afpudse f.eks. en oksefilet.

Trancherkniv: Med sin smalle klinge bruges kniven til udskæring af tynde skiver af tilberedt kød eller fjerkræ ved servering eller til udskæring af tynde skiver af rå fisk.

Laksekniv: Den fleksible, lange og hulslebne klinge med den afrundede spids gør laksekniven perfekt til at skære tynde, ensartede skiver, som nemt slipper klingen.

Urtekniv: Til bearbejdning af små emner, hvor kokkekniven er for stor. Når grøntsager skal skrælles eller frugt skal skæres ud.

Brødkniv: Knivens bølgeskær gør den ikke kun anvendelig til udskæring af brød, men også når der skal skæres kål, græskar og vandmelon.

Den japanske tradition for knive

Det er erfaringerne fra århundredgamle traditioner for at smede sværd til samurai-krigerne, der har givet japanske køkkenknive en helt særlig position i professionelle køkkener over hele verden. BENT BRANDT har et stort udvalg af knive fra 2 af de førende producenter, der begge bygger deres design og kvalitet på de gamle traditioner.

Mac: Knivene bliver smedet i byen Sakai. Hver eneste kniv bliver stadigt håndslebet og kvalitetskontrolleret inden de forlader produktionen. Mac-knivene har et højt kulindhold, som holder skarpheden, og er samtidigt rustfrie.

Mac Pro serien omfatter knive, der er smedet i molybdenum stål med en hårdhed på 61 på Rockwell skalaen. Det er knive, der holder skarpheden, og som er lette at slibe op igen. Knivene er udstyret med holk, der er et lodret, naturligt stop til hånden før klingen, som giver en fantastisk balance. Håndtag af pakkatræ håndtag giver en flot finish. Luftskær på klingen giver kniven mulighed for nemmere at slippe det, du arbejder med.

Mac Chef er en serie af knive fermstillet i udstandset molybdenum stål med en hårdhed på 59 på Rockwell skalaen. Håndtagene er i lamineret birk, der er indfarvet i en sort, glansfuld finish.

Yaxell: I byen Seki har der været smedet samuarisværd i mere end 800 år. Nu er byen også hjemsted for produktion af nogle af de bedste professionelle køkkenknive på markedet. Det er ekstremt skarpe knive, der holder skarpheden, og som er nemme at slibe op igen. Yaxell har udviklet det særlige materiale Micarta til håndtagene af knivene – et materiale, der er en blanding af hør og harpiks, som sikrer mod åbninger mellem håndtag og stål og som kan indfarves med en glansfuld finish, der giver optimal styrke og bedre hygiejne.

BENT BRANDT har 3 Yaxell-serier i sortimentet.

Yaxell Tsuchimon er en serie knive med en kerne af det unikke japanske VG10 stål, der omsluttes på hver side af hårdt rustfri stål. det giver en hårdhed på 61 på Rockwell skalaen.

Yaxell Super Gou er en fantastisk serie af knive, der med en kerne af det ekstremt hårde SG2 pulverstål omsluttes af 80 lag af skiftende hårdt/blødt rustfri stål. Det giver en hårdhed på 63 på Rockwell skalaen. Det er smedede knive med 161 lag der kombinerer styrke og hårdhed i en og samme kniv.

Yaxell Dragon er lavet i 3mm tyk nitrogen-beriget stål, der giver en hårdhed på 63 på Rockwell skalaen.

En verden af køkkenknive

Det er ikke kun japanske traditioner for knive, der er repræsenteret i vores sortiment. Også Schweiz og Tyskland har ikoniske virksomheder, der i århundreder har stået for produktion af knive, der næsten har kultstatus i de professionelle køkkener.

Victorinox er indbegrebet af ’schweitzerkniven’ – den røde foldekniv, som Karl Elsener skabte i 1897. I dag omfatter sortimentet alle gængse typer af køkkenknive udført i martensisk rustfrit stål, der er en meget hårdfør og korrosionsbestandig legering med særdeles gode skæreegenskaber. Håndtagene er enten i TPE, der er et hygiejnisk, gummilignende materiale, eller i håndpoleret rosentræ fæstnet til klingen med nitter – begge løsninger er meget behagelige at arbejde med.

Dick er efter mere end 240 år som knivproducent stadig en familieejet virksomhed. På fabrikken i Essingen i Tyskland fremstilles knive, hvor knivblad og angel (det stykke stål, hvorpå håndtaget er fæstnet) er smedet ud af ét hærdet stykke rustfrit stål. Stålet hærdes af flere omgange, og det overflødige stål slibes af, så kniven får den rigtige form. Det er en krævende proces at smede, slibe og polere kniven, før håndtagene sættes på  - i alt omkring 50 arbejdsgange, før kniven er færdig. Håndtagene er fremstillet af superstærke, hygiejniske plastmaterialer, der lukker sig om stålet i en speciel proces.

Giesser er endnu en tysk virksomhed med stolte traditioner for produktion af køkkenknive. Allerede i 1776 smedede Johannes Giesser sine første knive, og med fokus på det gode stål, hærdningen og forarbejdningen holder familien kvalitetsniveauet i hævd. Knivene er fremstillet i stabilt, højkvalitets krom molybdænstål, hærdet under den nyeste vakuumteknologi og med en meget jævn balance mellem klinge og det ergonomisk formede håndtag af nittet eller sammenstøbt plast.

Destino er BENT BRANDTs eget mærke i godt køkkengrej til meget konkurrencedygtige priser. Det gælder også sortimentet af køkkenknive, der dækker de mest anvendte typer – alle fremstillet i robust rustfrit stål og med en god balance til de ergonomisk udformede håndtag.

Gode råd om vedligeholdelse af dine knive

  • Giv knivene nogle få strøg med strygestålet med jævne mellemrum, når du arbejder. Hold strygestålet i den ene hånd, mens du placerer kniven liggende vinkelret på strygestålet. Hold en finger under det øverste af klingen, så klingen løfter sig i en skrå vinkel – træk roligt klingen ned over strygestålet 2-3 gange, vend kniven og stryg den modsatte side tilsvarende.
  • Får du dine knive slebet på slibemaskine, så sørg for, at slibningen aldrig medfører gnister. Det ødelægger skæret.
  • Den skarpe kniv hører ikke hjemme i skuffen sammen med andet værktøj. Placér kniven opretstående i en knivblok eller i en taske eller kuffert, hvor knivene ikke er i berøring med hinanden. Hvis du bruger en knivmagnet, så husk at vippe kniven op på toppen af klingen, før du langsomt vipper den ned på siden – og det samme, når du fjerner den fra magneten.
  • Opbevar aldrig strygestålet ved siden af knivene, da magnetismen fra strygestålet kan nedbryde knivenes skær.
  • Vask dine knive i hånden – aldrig i opvaskemaskinen.
  • Skær aldrig ned i glas eller stål.

Vi har den rigtige kniv til dig

Gå på opdagelse på vores hjemmeside, eller ring og få en snak med Isenkramafdelingen på telefon 8930 0000. Vores medarbejdere har stor erfaring i valg af knive. Hvis du vil have sikkerhed for, at kniven ligger rigtigt i hånden, er du velkommen til at prøve sortimentet i vores showroom i Aarhus.

{{headline}}

{{product.FullName}} Varenr: {{product.Number}}

Pris/stk (ekskl. moms)
Pris/stk (inkl. moms)
Pris (ekskl. moms)
Pris (inkl. moms)
{{product.Price.Value * vat | currency : '' : 2}}
FØR {{product.PriceBefore.Value * vat | currency : '' : 2}}

Industrikøkken · Storkøkken · Køkkenudstyr · Storkøkkenudstyr

BENT BRANDT er leverandør til danske storkøkkener, restauranter og kantiner. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler.
Køb på bentbrandt.dk - også online salg til private.