Vi søger en dygtig og energisk salgskonsulent til Fyn

Salgskonsulenten skal indgå i et salgsteam bestående af 14 salgskonsulenter, to key account managere, en inspirationskonsulent og en salgschef.

Vi tror på, at din lyst og dit talent for salg er afgørende for, om du får succes. Vi lægger stor vægt på, at du er selvkørende, overbevisende og engageret, og at du har erfaring med salg til nye kunder. Men dine absolut vigtigste kvalifikationer er, at du kan identificere kundernes behov og problemer og løse dem med gode, kreative og alternative løsninger, og at du er relations- og loyalitetsskabende.

Faglige kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra enten restaurationsbranchen eller salgsbranchen
  • Du har gode købmandsmæssige egenskaber og er resultat- og detaljeorienteret
  • Du kan dokumentere gode resultater
  • Du forstår vigtigheden af opbygning og vedligeholdelse af kunderelationer - nye såvel som eksisterende
  • Du har teknisk flair
  • Du har grundlæggende it-færdigheder, en god datadisciplin og har en god erfaring i MS Office-pakken

Personlige kvalifikationer:

  • Du har en entusiastisk og proaktiv tilgang til salg
  • Du er professionel med et smil
  • Du er serviceminded, udadvendt og har en god situationsfornemmelse
  • Du er sælger med et stort drive og kan lide at have travlt og have mange bolde i luften
  • Du har gode sociale egenskaber og en positiv indstilling
  • Du trives med selvstændigt arbejde, men er også en teamplayer
  • Du har viljen og evnen til at opnå succes

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling hos en yderst veletableret dansk virksomhed med stærke værdier og bløde kommunikationsveje
  • En inkluderende kultur, hvor dine ideer og inputs værdsættes, og hvor du er medbestemmende i din egen hverdag
  • Et job i et uformelt miljø med masser af udfordringer
  • Et internt uddannelsesforløb der sikrer, at du kan bestride jobbet. Du får en grundig oplæring i BENT BRANDTs produktsortiment, så du er i stand til at håndtere kundens henvendelser og sikre en korrekt behandling
  • En gage der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer, samt nogle attraktive personalegoder
  • Firmabil, fri telefon og PC stilles til rådighed

Tiltrædelse: snarest muligt

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt - dog senest d. 23. februar 2024.

Din ansøgning og dit CV bedes sendt til HR-ansvarlig Janne Larsen (jla@bentbrandt.dk) senest den 23. februar 2024, mærket ”Salgskonsulent - Fyn”. Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til salgschef Morten Møller på telefon 8930 0233.