close

Ny Hobart tunnelopvasker betalt på 4,3 år gennem energibesparelser

Næsten en halvering af elforbruget og helt nøjagtig en halvering af vandforbruget. Det er de energibesparelser, Musikhuset i Aarhus kan dokumentere efter udskiftningen af restaurantens gamle tunnelopvasker. Det betyder, at investeringen i den nye HOBART CN-ESA er tjent hjem på godt fire år.

Ny tunnelopvasker betalt på 4,3 år gennem energibesparelser Næsten en halvering af elforbruget og helt nøjagtig en halvering af vandforbruget. Det er de energibesparelser, Musikhuset i Aarhus kan dokumentere efter udskiftningen af restaurantens gamle tunnelopvasker. Det betyder, at investeringen i den nye HOBART CN-ESA er tjent hjem på godt fire år.

Beregningerne fra BENT BRANDTs konsulent Dan Svendsen, forudsagde store besparelser, men virkeligheden overgår forventningerne, konstaterer bygningschef Jesper Kjær fra Musikhuset Aarhus. Han har fulgt forbruget på Musikhusets nyinstallerede HOBART-tunnelopvasker i første kvartal 2015 og sammenlignet med gennemsnittet for forbruget på den gamle maskine i de tre foregående år.

"Jeg har tjekket, at aktivitetsniveauet i restauranten har været det samme gennem årene," siger bygningschefen. "Og da både elforbruget og vandforbruget aflæses på separate bimålere, er resultaterne 100% troværdige – og imponerende."

Se vores store udvalg af HOBART her

I første kvartal 2015 har køkkenet på Musikhusets restaurant 'johan r' haft et samlet elforbrug på 22.000 kWh. Gennemsnittet for samme kvartal i de foregående tre år var 40.000 kWh. Den eneste ændring i køkkenet, der har kunnet påvirke forbruget, er udskiftningen af tunnelopvaskeren.

Det samme gælder for køkkenets vandforbrug, der er reduceret fra 400 m3 til 200 m3.

Godt for miljøet – ude og inde

"Energibesparelserne er blevet dokumenteret af vores forsyningsselskab, NRGi, der har opgjort tilbagebetalingstiden til 4,3 år," fortæller Jesper Kjær, som forventer, at HOBART'en har en levetid på omkring 15 år. Så udskiftningen bliver til en særdeles god forretning – både økonomisk og i forhold til CO2-regnskabet hos Musikhusets ejer, Aarhus Kommune, som satser på at være CO2-neutral i 2030.

Dan Svendsen tilføjer, at Musikhuset også kan forvente store besparelser på forbruget af sæbe og afspænding, og han forklarer de store energibesparelser med bl.a. CN-seriens unikke varmegenvindings-teknologi, det patenterede skyllesystem og ikke mindst Energy-Management EFFICIENT, der holder damp og varme inde i maskinen.

Jesper Kjær bekræfter også, at medarbejderne i køkkenet taler om et klart forbedret arbejdsmiljø i opvaskerummet.

Pris og kvalitet hænger sammen

Udskiftningen af den kun syv år gamle tunnelopvasker er ifølge Jesper Kjær et udtryk for, at pris og kvalitet hænger sammen. "En tidligere forpagter af restauranten havde valgt en billigere løsning, som efterhånden kostede den nuværende restauratør dyrt i forhold til serviceudkald. Så denne gang gik jeg efter at få en kvalitet, vi kender. Og vi kender HOBART, for den har vi haft i mange år i vores kantinekøkken, der hver dag betjener 300-400 personer, som både omfatter Musikhusets eget personale og husets faste lejere, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Børneteatret Filuren. Og HOBART er jo flagskibet inden for opvask," slutter bygningschefen, der samtidig kan konstatere, at alene denne energioptimering er et godt skridt på vejen mod årlige energibesparelser på 5% for hele huset – et mål, som Musikhuset Aarhus har forpligtet sig til gennem en klimapartnerskabs-aftale med NRGi.

Se vores store udvalg af HOBART her

Eller kontakt os på 8930 0000 og høre mere om hvad HOBART kan spare dig for.

Del

Industrikøkken · Storkøkken · Køkkenudstyr · Storkøkkenudstyr

BENT BRANDT er leverandør til danske storkøkkener, restauranter og kantiner. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler.

Nu også til private. Køb online på bentbrandt.dk