close

Turbinehallens chokolademousse

Kraftig chokolademousse med havtorn hertil solbær i madeira, kondenseret mælk og bærculis.

Chokolademousse

Ingredienser

Tilberedningstid: 60 min.
Til 4 personer

  • 200 g mørk chokolade 70 %
  • 50 g blødt smør
  • 9 æggehvider (evt. pasteuriserede)
  • 125 g sukker
  • 6 æggeblommer (evt.pasteuriserede)
  • 50 g friske havtorn
  • 1 tsk. Frysetørret havtorn
  • 300 g. solbær
  • 1 fl. Madeira
  • 1 dåse kondenseret mælk

Forberedelse:

Hæld lidt sukker & madeira over de friske pillede havtorn og lad dem trække et par timer. Madeira & rørsukker kommes over solbærene og trækker på køl. Dåsen med kondenseret mælk kommes uåbnet I en gryde med vand som dækker og sættes på komfyr ved medium temp. I 3-4 timer. Dåsen tages op af det kogende vand & nedkøles I køleskab.

Chokolademoussen:

Smelt chokolade og smør over et vandbad. Pisk æggehviderne skummende; tilsæt 1 spsk. sukker, og pisk dem helt stive. Tilsæt så resten af sukkeret langsomt, mens du pisker ved høj hastighed. Vend æggeblommerne i, lidt ad gangen, i chokolademassen, og rør til en ensartet masse.

Kom derefter ¹⁄₃ af hviderne i chokolademassen, og bland det hurtigt med en dejskraber ved at vende fra midten & ud mod skålens sider, samtidig med at skålen drejes. Tilsæt resten af hviderne. Vend det forsigtigt sammen til en ensartet masse. Vend havtorn I moussen & kom moussen i portionsglas & sæt dem tildækket i køleskabet.

Alt anrettes og den kondenserede karamel kommes I sprøjtepose og anrettes på moussen med bær og frysetørret havtorn.

Del

Industrikøkken · Storkøkken · Køkkenudstyr · Storkøkkenudstyr

BENT BRANDT er leverandør til danske storkøkkener, restauranter og kantiner. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler.

Nu også til private. Køb online på bentbrandt.dk