close

Dyppebrød af bedste karat med havsalt

Dette madbrød kan spises som en appetizer, snack eller tapas. Er der en rest til overs, er det også meget velegnet til at skære op til croutoner og riste i olivenolie med hvidløg eller krydderurter.

Ingredienser

  • 4 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • ½ dl øl
  • ½ dl ymer
  • 3 tsk. havsalt
  • ½ kg manitoba hvedemel (kan erstattes med durummel eller Tipo 00)

Gæren opløses i vandet – sørg for, at det er rørt ud i vandet og tilføj de øvrige ingredienser. Køres i en røremaskine ca. 15 minutter indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve ca. 1 time.

Sæt en 4,8 ltr. gryde med låg på ovnens nederste indstik – tænd ovnen på 240°C. Når ovnen og gryden er helt varme, tages gry-den ud, og dejen vendes ned i gryden. Gryden sættes tilbage i ovnen med låg og skal nu bage ved 250°C i ca. 15 minutter. Varmen reduceres til 190°C, og brødet bages yderligere 15 minutter med låg og 15 minutter uden låg.

Afkøles på rist inden der skæres i brødet.

Dyppebrød

Del

Industrikøkken · Storkøkken · Køkkenudstyr · Storkøkkenudstyr

BENT BRANDT er leverandør til danske storkøkkener, restauranter og kantiner. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler.

Nu også til private. Køb online på bentbrandt.dk