Årets ret – madanmeldernes bedste oplevelser
Hvad har imponeret de danske madanmeldere mest i det seneste år? Det afsløres ved den årlige dyst om 'Årets Ret', hvor toppen af dansk gastronomi kæmper om den meget prestigefyldte pris i hovedkategorierne 'Hav', 'Land' og 'Sødt og ost'. 13 køkkenchefer og restauranter er nomineret i hovedkategorierne. Endvidere er der særpriser inden for 5 kategorier, der hylder faglighed og nytænkning: "Bistro", "Udskænkning", "Betjening", "Smørrebrød" og "Vinbarer" - de to sidstnævnte er nye kategorier i 2018.
Den 2. september om aftenen på Hotel- og Restaurantskolen i København. 320 mennesker er samlet til én af årets mest markante begivenheder på den danske gastronomiscene. Tidligere på dagen har 13 af de største kokkeprofiler i landet genskabt de serveringer, som tidligere har givet én eller flere madanmeldere en wauw-oplevelse, der har resulteret i en nominering til 'Årets Ret'.
Medlemmer i foreningen 'Danske Madanmeldere' har nu smagt 5 retter i hver af kategorierne 'Hav', 'Land' og 'Sødt og ost'. Retterne har fået point for smag, idé og udseende. Der er blevet argumenteret, diskuteret og kæmpet for egne synspunkter, før vinderne er fundet.
'Årets særlige'
Mellem retterne til aftenens gallamiddag præsenteres de nominerede på scenen, og vinderne hyldes i et show, der er Hollywood værdig. Også de nominerede og vinderne af særpriserne for 'Årets Bistro', 'Årets Betjening', 'Årets Udskækning' og som noget nyt i 2018: 'Årets Vinbar' og 'Årets Smørrebrød', der har afløst kategorien 'Årets Snack' hyldes.
Gallamiddagen
Igen i år anrettes den sublime gallamiddag på service fra BENT BRANDT
"Fordi særpriserne også skal afspejle den udvikling, branchen er inde i," fortæller Kim Winther, der er ansvarlig for arrangementets afvikling. "Og smørrebrød er blevet en gastronomisk disciplin med masser af nytænkning, lige som vinbarer på meget højt niveau skyder op – ofte suppleret af små, afstemte serveringer."
Galla og greater Copenhagen
Det er Lars Hjortshøj, der som konferencier styrer slagets gang, mens Claus Henriksen fra Dragsholm Slot har leveret inspiration og gode råd til aftenens overdådige 5-retters menu. En menu, der er baseret på unikke, lokale råvareleverandører fra Sjælland, Storkøbenhavn og Skåne samlet i erhvervssamarbejdet Greater Copenhagen.
Se de nominerede og vinderne af Årets Ret 2018 og særpriserne på www.danskemadanmeldere.dk.