Sitemap

BENT BRANDT
. Langdyssen 7 . Lisbjerg . 8200 Århus N

Telefon 89 30 00 00 . Telefax 86 22 81 22 . bb@bentbrandt.dk

 

Miljøpolitik for BENT BRANDT

Miljøpolitikken er vedtaget af ledelsen i november 1999 efter drøftelser i virksomhedens miljøgruppe og blandt medarbejdere i alle afdelinger.

 

1. Gyldighed

Miljøpolitikken gælder for hele virksomheden. Miljøpolitikken skal efterleves af alle medarbejdere i det daglige arbejde.

 

2. Generelt

BENT BRANDT vil arbejde for, at virksomhedens drift, leverancer samt serviceydelser over for kunder sker med størst muligt hensyn til det eksterne miljø. Virksomheden vil arbejde på, at kunne tilbyde de mest miljø- og hensigtsmæssige løsninger på markedet.

 

3. Lovgivning

Den til enhver tid gældende lovgivning skal følges. Det angår love, regler og bekendtgørelser om det eksterne miljø. BENT BRANDT ønsker desuden at arbejde for, at virksomheden så vidt muligt i sit sortimentsvalg lever op til Miljølovgivningens intentioner om renere teknologi, såvel i produktions- som driftsfase. Endelig prioriterer BENT BRANDT den enkelte medarbejders sundhed gennem et systematisk arbejde med arbejdsmiljø via arbejdsplads­vurderinger.

4. Forhold til samfundet

BENT BRANDT ønsker at drive virksomheden på en miljømæssig forsvarlig måde. Virksomheden ønsker desuden gennem en åben dialog med myndigheder, kunder, leverandører m.fl. at fremme tilgængelighed af miljøvenlige produkter, fra produktionsfasen til vore kunder.

 

5. Udvikling af virksomhedens produktsortiment og salgs- og servicepolitik

Udvikling i virksomhedens produktsortiment og salgs- og servicepolitik skal ske ud fra miljøhensyn, under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Virksomheden lægger vægt på at fastholde et højt kvalitetsniveau.

6. Ledelsesgrundlag

Miljø, kvalitet og fleksibilitet er de vigtigste elementer for BENT BRANDT.

 

Kvalitet og fleksibilitet har højeste prioritet, da det er virksomhedens eksistensgrundlag.

 

Miljøhensyn er underlagt udviklingen af renere teknologi i branchen.